Det var natten til søndag den 21.februar 2010, og det sneede lidt, da Kristin Johansen gik ud ad døren fra natklubben og mødte den kolde vinterluft, som med sine ti minusgrader tydede på en ny vinterdag. Hun var 35 år, uddannet socionom, ansat i sundhedsvæsnet og boede alene på Grünerløkka i Oslo.
Klokken havde lige passeret 03.00, og en hyggelig aften sammen med gode venner var nu slut. Selv om det var køligt, syntes hun, at det var helt fint at gå hjem, for hun var i god form og i godt humør. Hun trak kraven på den tykke uldfrakke godt op i halsen, da hun begyndte at gå gennem Oslos gader, der pulserede af liv, fordi natklubber og restauranter i centrum var ved at lukke.
