Kvalitative analysemetoder i sundhedsforskning

Det afgørende punkt: spørgsmålet

onklusionen er derfor, at forskellige tekster har forskellige troværdighedsproblemer, som man må identificere og tage højde for, så godt man kan. Det er altid et spørgsmål om på den ene og den anden side, om styrker og svagheder på forskellige punkter. Der er dog to tommelfingerregler, som normalt udpeger oplysninger med høj troværdighed. Den første er, at oplysninger, der strider mod tekstens øvrige tendens, normalt står til troende. Når en kildes forfatter for eksempel roser sine fjender eller siger noget ufordelagtigt om sine venner og politiske meningsfæller eller på anden måde oplyser noget, der taler imod hans eller hendes overbevisning eller hensigt, så er det som regel mere pålideligt, simpelthen fordi forfatteren har modstået fristelsen til at fortie eller fordreje det. Den anden er, at oplysninger, der falder en passant eller uden relation til tekstens formål og tendens, også er meget pålidelige. I disse tilfælde har forfatteren nemlig ikke noget motiv til at ændre på oplysningerne, men kan lige så godt meddele det, som det er. Det udelukker selvfølgelig ikke de fejl, der opstår af rent og skært sjusk.

undgå mange fejltagelser. De sammenfatter det, man kunne kalde 'klassisk kildekritik', og de svarer til kernen i alt godt politiarbejde og al god journalistik. – og megen god forskning. Som så mange andre tommelfingerregler er de to gange seks ord for så vidt lette nok at forstå, men kræver alligevel forklaring, før man kan anvende dem

Hvor har du din viden fra, og kan vi stole på dig?
Husker man altid at stille disse to spørgsmål, er man godt hjulpet og kan

Der er store fordele ved anvendelsen af computerunderstøttet kvalitativ metode, men det er en selv, der spiller den vigtigste rolle fra set-up af projektet, over kodning af det indsamlede materiale og til analyse og fortolkning.

Ofte vil der være ganske meget relevant tekst i hver celle, og man vil derfor foretage en såkaldt kondensering – en analytisk sammenfatning – af materialet, hvis man gerne vil formidle sine data i et display. Når man foretager en kondensering af sit tekstmateriale, er der tre principper, man skal holde sig for øje

Når man har kodet dele af eller hele sit materiale, har man brug for at arbejde videre med det kodede materiale. Den mest oplagte funktion er her at finde al den tekst, der er kodet i en bestemt tematisk kategori. Det gøres helt enkelt ved at åbne temakoden, hvor man kan se teksten

En helt enkel, men meget anvendelig funktion, er at søge efter bestemte ord i materialet.

Når man har sin endelige kodestruktur, er det derfor nødvendigt at gennemgå materialet forfra for at sikre en systematisk kodning. Det samme gælder, hvis man har en deduktiv strategi, men også tilføjer nye kategorier undervejs. Her skal man også gå igennem det allerede kodede materiale og sørge for, at der også her kodes i de nye kategorier. Endelig kan det være en god idé, at to personer koder det samme materiale for at være sikre på, at kodningen er reliabel

De tematiske koder kan indfange forskelligt alt efter forskningsspørgsmålets karakter. Det kan for eksempel være udsagn om adfærd, om værdier, oplevelser eller om følelser. I eksempel 2 om inddragelse af pårørende på et sygehus kunne kodestrukturen se således ud: