“Sammenhængen mellem undervisning og læring forstås som en interaktionsproces, i hvilken elever med støtte fra undervisere i tiltagende grad skal tilegne sig selvstændige erkendelser og erkendeformer, vurderings-, bedømmelses- og handlemuligheder med henblik på reflekterende og aktivt at analysere og tage stilling til deres historisk-samfundsmæssige virkelighed […] En således forstået læring må i sin kerne være en i nuet eller for eftertiden opdagende og meningsfuld, forståelsesfremmende læring på grundlag af eksemplariske temaer.”
“Hvis undervisning skal være en hjælp til en således forstået læreproces, må undervisningen selv diskursivt retfærdiggøres over for eleverne og i tiltagende grad planlægges sammen med eleverne – netop i selvbestemmelses- og solidaritetsprincippets betydning.” Der er med andre ord tale om ‘undervisning om undervisning’.
Når undervisning forstås som en interaktionsproces betyder det, “at undervisning også altid er en social proces: I den optages – formidlet af læreres og elevers medbragte biografier, der altid er individuelle biografier under specifikke sociale forhold – forskellige sociale iagttagelser, fordomme, handlemåder og holdninger, som forstærkes, undertrykkes eller ændres, fører til konflikter og obstruktioner, kontakter og kompromiser, overtagelse eller forsvarsreaktioner. Så snart man er blevet sig denne kendsgerning bevidst […] må den funktionelle sociale læring, som jo under alle omstændigheder udspiller sig, inddrages bevidst og målrettet, i betydningen en demokratisk socialopdr