— Jeg vil ikke, mor, siger jeg, ryster på hovedet. Det går ikke, det er nok bare mig, der er blevet lidt skør i et kort øjeblik, jeg skal bare tage mig sammen, hvis vi nu går ud og spiser brunch sammen, så skal alt nok blive godt, mor, jeg elsker brunch, så bliver det fint igen, jeg tager mig sammen nu, undskyld mor, undskyld jeg har været til besvær, jeg ved ikke, hvad der skete, det er nok bare mig, der misforstår nogle signaler i mig, jeg er nok bare sulten, nogle pandekager vil hjælpe.
Mor tysser på mig. Lægen og sygeplejersken ser skiftevis på mig, min mor og hinanden.
— Pandekager? siger lægen.
Liv er flyttet til København og starter på en teaterskole for at udfordre sig selv. Men indeni Liv er alt kaos, og til sidst knækker filmen. Hun indlægges på psykiatrisk afdeling på Rigshospitalet til trods for en umiddelbar modstand. Her bliver hendes fordomme om psykisk sygdom konfronteret, og Liv møder nogle mennesker, hun ellers aldrig ville have opsøgt. Livet på hospitalet er svært, og hjælper det overhovedet?
Ida Tønnesen f. 1996