Amalie overtalende. Hun ville så gerne have, der blev god stemning mellem dem igen.
Sophie svarede ikke lige med det samme. Først da Ejnar med et tungt, tungt suk var sunket ned på stolen oppe ved katederet og havde glattet sine få, lange hårstrå ind over den blanke isse, vendte hun sig mod Amalie og smilede.
“Det ved jeg da godt.”
“Super.”
Amalie blev så lettet og slappede så meget af, at hun var lige ved at glide ned fra stolen. Hun kunne bare ikke holde ud at være uvenner med Sophie, ikke engang 5 % uvenner.
Efter historie havde de natur-teknik, og i det lange spisefrikvarter skinnede solen. De gik ud i gården og fandt et sted