Hans Lyngby Jepsens “Men fuglene flyver” er en historisk roman om Frederik den 2. (1194–1250), hersker over Italien og Tyskland, kronet som romersk kejser, konge af Jerusalem og af Sicilien.
Frederik var en kriger, der hadede kamp, og en både blid og brutal statsmand af forbavsende fremsynethed. Han var en af 1200-tallets mest lærde, en livsnyder og en varm fortaler for kunst og videnskab. Romanen om hans liv er en dramatisk og farverig fortælling om krig og korstog, om oprør og mordforsøg og om kærlighed, blandt andet fire ægteskaber og en tid med et harem (som dog bliver røvet af fjender).
“Men fuglene flyver” viser en mand, der i sit sociale syn var forud for sin tid, som blev stærkt påvirket af mødet med arabisk og orientalsk filosofi og som hele tiden måtte stille sig selv spørgsmålet: Er det lykken at herske over meget?
Hans Lyngby Jepsen (1920–2001) var en dansk skønlitterær forfatter. Hans Lyngby Jepsen blev født på en fattiggård i Aalborg, hvor hans far var forstander. Han flyttede fra byen efter studentereksamen, for at studere på Polyteknisk Læreanstalt i København. Hans Lyngby Jepsen debuterede i 1943 med en novelle i Politiken, i 1945 udkom hans første novellesamling og i 1946 debuterede han som romanforfatter. Hans Lyngby Jepsen har bestridt indflydelsesrige poster i både Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere. I perioden 1964–88 boede han på Sicilien. Efter 1988 har han boet i København, på Frederiksberg og i Nordjylland.