På flugt fra døden

så kniven – og så Chao Li.
De andre sagde ikke noget, og jeg havde ikke lyst til at diskutere nyheden med nogen. Kunne jeg

Birminghamaccent med Oxfordglasur.
„Mit navn er Shaw,“ sagde jeg. „Jeg skal tale med Lennox. Det er meget presserende.“
„Mister Lennox. Jeg er ked af det, men han er ikke til stede i øjeblikket.“ Det var fyren aldeles ikke ked

ene løb kun op til en tagterrasse neden for mig; den så jeg bort fra. Den anden løb tilbage til den modsatte side af den firkantede plads. Kunne hun være løbet op ad den? Nej.

hvordan det så ud. Der er en stor ring af parkeringspladser uden om en naturlig sænkning i terrænet, og i den ligger bygningskomplekset, der ser ud, som om det var lavet af marsbeboere. Der er bygninger og stier og åbne torve og broer

Jeg forsøgte at ringe til Lennox, men det er ikke let at komme i forbindelse med ministerierne en lørdag aften. Jeg kunne ikke engang aflevere en besked til ham hos hans stedfortræder, idet denne havde lusket sig til at gå ud og spise

det ikke noget, om de snærede. „Bliv så siddende fuldstændig stille,“ sagde jeg.
„Nå ja, jeg bliver vel nødt til at fortælle Dem det,“ sagde

presset ind mod min hals lige under øret. Jeg fik et grimt chok ved at vågne op med Chao Li bøjet ind over mig med pistolen i hånden.
„Stå

Fordi det er den eneste mulige landingsplads i hele området. Det eneste sted, hvor der er en smule fladt terræn. Og det er svært at slippe derind. I sådan et vejr, som det er nu

Jeg lod mig glide ned og frem og holdt fast i dørkarmen med højre hånd, mens jeg rakte ned med den venstre. Det føltes, som om jeg stak hånden ned i iskoldt, rindende vand, og

i for at få den op, og da jeg slap, fløj den tilbage med et brag. Hvis man fik en hånd eller en fod imellem der, kunne man ikke bruge den til ret meget bagefter.
„Jeg