”Jeg har aldrig set min forlægger så henrykt som da jeg meddelte ham denne bogs titel. Mine indfald og udfald (tre samlinger i alt) har haft samme skæbne. Først: usædvánlig dårlige anmeldelser. Derefter: kilder til citering. Navnlig i provinspressen, og ikke mindst i de blade hvor nedrakningen var værst. Ja faktisk går der ikke en uge hvor jeg ikke fra Sylvester Hvid får udklip med soyaske indfald. Derimod får jeg jo aldrig tak eller honorar.” Det er ikke kun alle de andre, Soya tager under kærlig behandling i ”De sidste”. Han er ikke bange for at tage gas på sig selv i humorens tjeneste, og som altid er hans aforismer lige til at blive i godt humør af.