da
Books
Benjamin Koppel,Casper Rongsted

Ud af musikken

Makkerparret Benjamin Koppel og Casper Rongsted har gennem en periode arbejdet med, hvordan musik kan anvendes som redskab for øget vækst og udvikling. Et af resultaterne er denne bog, hvor de fokuserer på, hvordan man som menneske kan bruge musik til udvikling i personlige såvel som i arbejdsmæssige sammenhænge, til personlig såvel som organisatorisk udvikling. Ud af musikken giver inspiration til, hvordan vi kan bruge musik i vores hverdag til at blive bedre til at lytte, bedre til at fokusere, bedre til at koncentrere os, bedre til at kende forskel på ægte og falsk engagement og bedre til at skabe resultater.

I musikverdenen henter de værdifulde redskaber og teknikker til at skabe kreativitet og motivation i andre typer erhverv – og Benjamin Koppel krydrer med selvbiografiske og personlige  kulturkommentarer om at vokse op med musik omkring sig. I bogen følger vi Benjamin fra han som lille ligger i en lift bag sin far Anders Koppel på scenen mens Savage Rose fyrer den af, og vi mærker, hvordan musik påvirker vores sanser og gør os mere åbne og modtagelige for indtryk og forandringer. Gennem Benjamins erfaringer med musik og Caspers erfaringer som coach bliver vi guidet gennem en række nyttige værktøjer, som vi selv kan bruge til at skærpe vores sanser.

Ud af musikken kan ses som et svar på Peter Bastians Ind i musikken. Hvor Bastian vender blikket indad og beskriver, hvordan musik påvirker vores bevidsthed, vender Koppel og Rongsted blikket udad og beskriver, hvordan musik kan og bør være dannelses- og kulturskabende.
308 printed pages
Original publication
2012
Publication year
2012
Publisher
Gyldendal
Have you already read it? How did you like it?
👍👎
fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)