Den spanske adelsmand Antonio Morelo bliver sammen med sin 15-årige søn, Carlos, sendt til den nye verden for at erobre land og guld i inkaernes rige for Spaniens kong Carlos I. Det bliver en dramatisk, men også meget spændende rejse for far og søn. Vil det lykkes mon lykkes dem at fravriste den forræderiske Francisco Pizarro magten i Peru og finde inkaernes skat?
Peter Jerndorff-Jessen (1900–1993) var forfatter, journalist og oversætter. Han voksede op i et borgerligt hjem på Frederiksberg, men rejste efter studentereksamen til Argentina, hvor han opholdt sig i første halvdel af 1920‘erne. Derefter vendte han hjem til Danmark for at studere engelsk og idræt. Jerndorff-Jessen begyndte at skrive ungdomsjournalistisk i slutningen af 1920‘erne og udgav sine første romaner på Drengebladets Forlag i begyndelsen af 1930‘erne. Han skrev primært bøger med raske, eventyrlystne drenge i hovedrollen, men sent i livet udgav han også en biografi om den franske digter Cyrano de Bergerac, som han havde arbejdet på gennem mange år.