da
Books
Morten Lander Andersen

På tur i reformationens København

1500-tallet er blandt de mest dramatiske perioder i Københavns historie. Især årene fra 1520 til 1540, hvor Martin Luthers reformationstanker slog ind over hovedstaden, og hvor konger kæmpede om magten — mod hinanden og mod den katolske kirke.

I denne guidebog tager historiker Morten Lander Andersen dig med rundt til de historiske, teologiske og arkæologiske spor efter reformationen. De er skjult under moderne bygninger og vejbelægning, men de findes, og det handler blot om at se godt efter, når du bevæger dig rundt i Indre By.

På tur i reformationens København præsenterer fakta og fortællinger, som du kan nyde hjemme fra lænestolen. Men den fungerer også som en praktisk guidebog til at tage med på gåtur og oplevelsesjagt i hovedstaden.

Gennem 32 illustrerede kapitler får du hele historien om datidens kirkelige og politiske magtkampe. Læs om halshugningen af Torben Oxe i 1517, belejringen i 1524, Grevens Fejde, hungersnød og terrorstyre, de første lutheranere, Christian 3.’s proklamation af reformationens gennemførelse på Gammeltorv i 1536 og meget mere.

God fornøjelse på din tur i reformationens København.
167 printed pages
Copyright owner
Bogforlaget Frydenlund
Original publication
2017
Publication year
2017
Publisher
Frydenlund
Have you already read it? How did you like it?
👍👎
fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)