Fasandræberne

“Kendte du Kimmie?”
“Gud nej, ser jeg ud, som om jeg kan have været her siden 1995?” Hun lo hjerteligt.
Men det gjorde hun faktisk.

har ret. Det er en gammel sag. Og det er lige præcis den, jeg nu på fredag på din foranledning skal underholde et hold tørvetrillere fra myseosteland om.

De der gribbe derovre,” han pegede på journalisterne.

Kirsten-Marie Lassen

Man fandt de to unge, et søskendepar, en pige og en dreng, på henholdsvis 17 og 18 år, banket til ukendelighed i et sommerhus ikke langt fra Dybesø i Rørvig.

rabschef Marcus Jacobsen

e hende tilbage på gulvet, havde de begge fået mere end nok.

Så rettede

Tagstenene lå jævnt og godt, og også her var der grønalger alle vegne. Forskellen var bare, at en af stenene, lige over det sted, hvor rækværket fæstnede sig i tagkonstruktionen, lå lidt forskudt fra de andre. Det var en vingetegl af den slags, der lapper over hinanden, og med en knop på undersiden, så de ikke skrider ned fra lægten. Men lige præcis denne sten var ved at skride. Næsten som om knoppen var hugget af, lå den bare løst på lægten imellem de andre tegl.
Da han løftede op i den, løsnede den sig uden problemer.
Carl tog et dybt drag af den skarpe septemberluft.
En sjælden fornemmelse af at stå med noget helt enestående foran sig bredte sig i hele kroppen. Nogenlunde den slags følelse, som Howard Carter måtte have haft, da de fik lavet en smal åbning i gravkammerdøren og pludselig stod i Tutankhamons hvilested. For foran Carl, under teglstenen i hulrummet i rockwoolen, lå en skotøjsæskestor umalet metalkasse indpakket i gennemsigtigt plastik.
Med ét gik hans hjerterytme i selvsving. Så råbte han på stuepigen.

Det var Ditlev Pram og Ulrik Dybbøl Jensen, der gjorde det.

Han så på sine trætte hænder, der dårligt nok orkede at holde om en luset tre centimeter tyk sagsmappe, som han ikke anede, hvor kom fra. Ordet succes gav i den forbindelse ligesom en hul fornemmelse i kadaveret.
Han sukkede og læste igen. Et mord på to unge mennesker. Et bestialsk mord. Flere rigmandsbørn under mistanke, og ni år efter melder en fra gruppen sig, faktisk den eneste, der var en fattigrøv, og erklærer sig skyldig. Om højst tre år ville Thøgersen være ude igen. Vel at mærke med røven fuld af penge, som han havde tjent på aktiehandel, mens han sad bag tremmer. Havde man overhovedet lov til det? Folk i fængsel? Fandeme en uhyggelig tanke.