Mary var ganske ung, da hun stak af hjemmefra for at slippe for sin fordrukne mor. Nu vender hun slukøret tilbage, fordi lykken har svigtet hende; familien, hvor hun havde fået plads, beskyldte hende for at stjæle af sølvtøjet, og hun blev smidt på porten. I den triste baggård, hvor hun er født og opvokset, har intet forandret sig, men det har Mary til gengæld, og hun giver sig til at søge lykken på ny.
Harry Søiberg (1880–1954) var en dansk forfatter, der blandede elementer fra forskellige genrer uafhængigt af samtidens litterære tendenser. Skønt Søiberg rejste vidt omkring, finder mange af hans romaner sted i Vestjylland, hvor han voksede op. Søiberg er mest kendt for sine fortællinger Øde egne (1906) og romantrilogierne De levendes land (1916–1920) og Søkongen (1926–30). I sine romaner benytter Harry Søiberg sig både af romantisering og symbolik, men hans delvis selvbiografiske roman På vej mod tiden (1952) bærer også elementer fra realismen og et socialistisk engagement.
