«Den nordamerikanske indianer frembød den højeste type på det hedenske og uciviliserede menneske. Han var ikke alene fortræffeligt udstyret i legemlig henseende, men besad tillige mærkelige sjælsevner. Men indianerne eksisterer ikke længere i sin naturlige, frie tilstand. Den rest af dem, der nu opholder sig på de dertil anviste landstrækninger (reservations), giver kun et tarveligt billede — en uægte kopi af en forsvunden tid.»
Charles Alexander Eastman fortæller om sine egne erindringer fra sin barndom blandt siouxindianerne. Allerede da han i starten af 1900-tallet udgav sin erindringsbog dedikeret til sin lille søn, var den verden og de mennesker, han var vokset op blandt blot en skygge af dem selv.
Charles Alexander Eastman (1858–1939) var en af det 19. århundredes mest indflydelsesrige mennesker inden for kampen for de indfødte amerikaneres rettigheder. Han havde rødder i sioux-stammen samt i England og Frankrig og anses for at være den første forfatter, der skrev om amerikansk historie fra en indfødt amerikaners synspunkt. rnrnCharles Alexander Eastman var uddannet læge og anvendte både traditionel naturmedicin, som han havde lært af sin sioux-bedstemor, og vestlig medicin, som han studerede på Darthmouth College i Boston. Han var medstifter af en lang række velgørenhedsorganisationer og tiltag for at forbedre unge indfødte amerikaneres vilkår. Som forfatter blev han blandt andet kendt for historierne om sin egen opvækst under indianernavnet Ohiyesa.
