365 historier for børn

vandet fik skoen

sagde andemor og rejste sig fra reden.

grimme ælling tænkte slet ikke på at gifte sig! Den ville bare gerne ligge i sivene og drikke lidt mosevand. Da ællingen havde været i mosen et par dage, kom to unge vildgaser forbi. ”Hør, kammerat,” sagde den ene, ”du er så grim, at jeg godt kan lide dig! Kunne du ikke tænke dig at blive trækfugl som os? Så kan vi flyve sammen!” ”Ikke så langt herfra er der en anden mose. Og den er fuld af søde vildgæs – de yndigste frøkener, der alle sammen kan sige: ’Rap!’ Dér kan du gøre lykke, så styg, som du er!” ”Plif! Plaf!” lød det i det samme, og begge gaserne faldt døde om i sivene! Det var blevet efterår, og den store jagt var gået ind. Jægerne var overalt i mosen – selv oppe i træerne sad de og fyrede løs! ”Plif! Plaf!” lød det igen, og en hel flok vildgæs faldt til jorden … Lige med ét dukkede en stor jagthund op mellem sivene! Den stakkels, grimme ælling blev frygtelig forskrækket! Hundens tunge hang ud af halsen, den blottede sine skarpe tænder og skulle lige til at bide ællingen – men så vendte den væmmelige hund sig om og gik igen. ”Gudskelov!” sukkede ællingen. ”Jeg er så grim, at ikke engang hunden gider tage mig!” Vinteren kom, og det blev så koldt, så koldt. Vandet frøs til, og en nat sad ællingen fast i isen

Pip! Pip!” sagde ungen, da

til månen for at spørge, om han ville være gudfar til kyllingerne. Den lille fugl fløj over bjerg og dal, men snart begyndte hans vinger at blive trætte. Da så han en struds ned på jorden. ”Kære struds!” råbte fuglen. ”Vil du ikke nok flyve mig og mit brev til månen? Mine vinger gør så ondt!” Strudsen brummede: ”Hvis dine små vinger gør ondt

spørge, om han ville være gudfar til kyllingerne. Den lille fugl fløj over bjerg og dal, men snart begyndte hans vinger at blive trætte. Da så han en struds ned på jorden. ”Kære struds!” råbte fuglen. ”Vil du ikke nok flyve mig og mit brev til månen? Mine vinger gør så ondt!” Strudsen brummede: ”Hvis dine små vinger gør ondt, hvad så med mine? Jeg er meget større og tungere, og der er frygteligt langt til månen. Men

HØNEN

På møddingen bag ved laden spillede nogle

musikanter, og hanen og hønen dansede. Da de havde danset, så længe de gad, gik de sig en tur. Hønen fandt et korn, og hanen et brev. ”Hør her, høne,” sagde hanen stolt. ”Der står i dette her brev, at jeg skal rejse til Rom og være pave.” ”Så tager jeg med og bliver pavekone,” sagde hønen. Og så tog de af sted. På vejen

Så gav hun svanerne ordre til at vække prinsen, hoppede ned i sengen til ham og råbte: ”Trylleseng, vær nu lidt vaks, før mig derhen, hvor jeg ønsker, straks!”

1. januar

DEN GRIMME ÆLLING