Jørgen er en ung mand, der søger at finde sin identitet i 1910'ernes Aalborg. Han har svært ved at finde mening og formål med tilværelsen. Det eneste han ved, er, at han ikke vil gro fast. En dag møder han Ejnar, som engang har kendt Jørgens mor. Ejnar tilbyder Jørgen at tage med ham hjem til sit hus ved havet. Jørgen takker ja og tager med Ejnar hjem, hvor han også møder datteren Kirsten. Jørgen bliver lynhurtigt tiltrukket af Kirsten, men samtidig skræmt af sine følelser, for er der noget, der kan få mennesker til at gro fast, så er det ægteskab.
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Erik Bertelsen (1898–1969) var en dansk forfatter. Erik Bertelsen voksede op i Harboøre og havde oprindelig planlagt at blive fisker ligesom sin far, men blev overtalt til at gå andre veje af sin mor. Pudsigt nok er en stor del af Erik Bertelsens forfatterskab præget af hans opvækst i Harboøre og kendskabet til fiskerlivet.
Han er blevet kendt som en hjemstavsforfatter, om end han skrev en stor del af sine bøger i København. Men fornemmelsen af Vesterhavets luner og de vilkår, som fiskerne levede under, gik rent ind i samtiden, og han blev en af de meste læste hjemstavsforfattere i Danmark.
