Han faldt ved Helgoland. Fortælling

"’Danmark er slet ikke beredt på krig,’ sagde Lesser.
’Det er Sverige — Norge heller ikke for den sags skyld, — endnu mindre — gud hjælpe os!’ udbrød grossereren, idet han i stor iver rodede om i sine bukselommer og løb op og ned ad gulvet. ’Og der skal mange måneder til — mindst, for at vi kan komme nogenlunde på krigsfod. Ja — er det ikke også asensagtigt? Asensagtigt!"
Både i Danmark og Tyskland kan man allerede i 1863 mærke, at der blæser nye vinde. Ingen danskere er imidlertid indstillet på, at krigen snart kan bryde ud. Man er jo stadig ved at slikke sårene fra treårskrigen, der sluttede for godt et årti siden. “Han faldt ved Helgoland” følger en række mennesker i Danmark, Tyskland og på skibet Hroar, der sejler ned langs Jyllands vestkyst. Alle vil de før eller siden blive blandet ind i krigen i 1864, der for alvor spidser til ved slaget ved Helgoland, hvor én af dem vil miste livet.
Bogen udkom første gang i 1894.
Laura Kieler (1849–1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.