Tre yngre personer, en kvinde og to mænd, bliver ansat på Fabrikken, et gigantisk industrikompleks, der fremstiller ”produkter”. Den ene skal makulere papir, den anden skal læse korrektur, og den tredje skal indsamle mos. Romanen følger deres forsøg på at komme til rette med et arbejde, der fylder deres liv — og dog er fuldstændig tomt.
Individualiteten slibes umærkeligt ned, og sproget bliver til fraser og konventioner. Hvad laver jeg her? spørger en af fabrikkens ansatte i et øjebliks desperation. Naturen tilbyder ikke noget frirum, ødelagt som den er: de sorte fabriksskarver, der flakser rundt uden at kunne flyve, og sumpbæverne, der formerer sig under fabrikkens bygninger og bliver monstrøst store. Fabrikken giver et satirisk-kritisk billede af nutidens arbejdskultur, der gør mennesker fremmede for sig selv og hinanden.
