Elna Panduro blandede sig som en af de første kvinder i diskussionen om seksualundervisning i skolen. Denne lærebog fra 1913 er rettet mod piger og bygger på den overbevisning, at ren besked er langt bedre end halve sandheder eller elevernes mangelfulde indbyrdes udveksling af erfaringer. Derfor er denne bog oprindeligt illustreret med udfoldelige anatomiske farvetavler af kvindens underliv samt forskellige fosterstadier, der efter tidens målestok var både avancerede og baseret på lægevidenskaben. Efter Panduros opfattelse tjente seksualiteten først og fremmest reproduktive formål inden for ægteskabets rammer, men undervisningen indebærer også de socialpolitiske aspekter af graviditet og fødsel, herunder kønssygdomme, den enlige moders stilling og prostitution. Tilgangen til denne seksualundervisning var i tråd med de tanker, der herskede omkring Dansk Kvindesamfund på denne tid: Unge piger skulle have en uddannelse og lære at tage vare på sig selv, både fysisk og psykisk.
Elna Panduro (1871–1947) var lærerinde på Frederiksberg og en pioner inden for seksualoplysning og -undervisning. Allerede i 1906 blandede hun sig i diskussionen om seksualundervisning i skolen med artiklen «Forplantningslæren i børneskolen», der byggede på hendes egne erfaringer som underviser. I 1913 udgav hun lærebogen «Det seksuelle spørgsmål i hjem og skole», der henvendte sig til piger, og i 1915 fulgte “Vore drenges og ynglinges seksuelle opdragelse”. Elna Panduros arbejde med undervisning i kønslig sundhedslære og kønslig moral bar frugt og førte til indførelse af seksualundervisning inden for Frederiksberg skolevæsen på en tid, hvor det ellers ikke var obligatorisk eller udbredt på landets skoler.
