Da detektiv Arthur Crook første gang så Stella Foster, vidste han, at hun var typen, der kom i problemer. Stella var uimodståelig for mænd, en kvinde, der elskede latter og fornøjelser — faktisk lige en kvinde efter Mr. Crooks hjerte. Den næste gang, han så hende, var Stella død. Den geniale London-detektiv kæmpe sig vej igennem en indviklet labyrint af ledetråde, hvis han skal finde ud af, hvem der slog hende ihjel…
Arthur Crook er en chamerende, uortodoks og brovten britisk advokat og detektiv, der går højt op i sine klienter og mindre op i formaliteter. Han er hovedkarakteren i størstedelen af Anthony Gilberts kriminalromaner, hvor han på kreativ vis løser mordgåder og intriger i 1900-tallet England.
Anthony Gilbert var pseudonymet for den britiske krimiforfatter Lucy Beatrice Malleson. Hun skrev også under navnet Anne Meredith, blandt andet en selvbiografi med titlen ’Three-a-Penny’ (1940).
Selvom hendes forældre ønskede, at hun skulle være skolelærer, var hun fast besluttet på at blive forfatter. Hendes første roman blev udgivet i 1927. Senere udgav hun 69 krimiromaner, og i 51 af dem figurerede hendes bedst kendte karakter, Arthur Crook, en brovten og passioneret advokat fra London.