Jeg ville aldrig spekulere på andet end meningen med det hele så. Jeg fik aldrig fred. Det har jeg dog nu når det passer mig. Når jeg tager fat.
Jeg har haft så sejge, humørforladte følelser altid. Nu får jeg stemninger, umotiverede, pludselige slip. Som om retningen i mit liv blev væk og jeg skulle til at tage mig selv alvorligt. Det bliver der ikke meget ved.
Ensom midaldrende. Ensom selvfølgelig, når man tager sig i at gå og snakke højt. Men hvem er ikke ensom, som er over fyrre