Stene for brød

Heldigvis er jeg født midt i en Tørvemose og har fra Barnsben af nøje kendt og kender endnu Vilkaarene for Tørveproduktionen. Jeg vil paastaa, at de nuværende høje Tørvepriser er umotiverede, ikke nødvendige for at sikre Producenterne, d. v. s. Grundejerne en anstændig Pris. De er altsaa usociale, de er altsaa ufolkelige, de er altsaa unationale. Jeg tror ikke mere paa den nationale Samling.
Naar en Gaard brænder, maa alt vige for det ene at slukke og redde. Man skændes ikke under et Redningsarbejde. Men der er visse Regler, som nøje maa overholdes, jeg fik dem indprentet, da jeg var Barn. Først reddes Mennesker, saa Dyr, sidst de døde Værdier.
Nu brænder Danmarks Gaard, og det er rigtigt, at vi maa samles for at slukke og redde, vel at mærke i den rigtige Rækkefølge. Jeg har en uhyggelig Anelse om, at Rækkefølgen nu er en anden: Først Pengeskabet, saa Køerne, saa Danmarks Melodibog — og imens brænder Danmarks Børn inde og med dem den danske folkelige Kulturfremtid.