Exofiktion

Franciska er en exo-fiktion om en kompromisløs kvindes usædvanlige liv og kamp for at blive kunstner. Agnete Braad fortæller historien om en talentfuld ung kvinde, der i 1917 forlader sit velstillede barndomshjem i Åbenrå for at følge undervisning hos tidens dygtigste malere i de europæiske storbyer.

Når vi ikke længere forstår verden er en roman om banebrydende videnskabelige opdagelsers skønhed og destruktivitet, om hvordan enkelte mennesker beskriver det uforståelige uden selv helt at forstå, og store intellekters bevægelser i gråzonen mellem skabelse og død.

Et psykologisk drama om en af det 20. århundredes mest betydningsfulde videnskabskvinder.

Intenst og følsomt romanportræt af den amerikanske fotograf Francesca Woodman, der tog sit eget liv som 22-årig.

Woodman-familiens lejlighed er fuld af krukker og kander, bøger og lærreder. Francesca har indrettet badeværelset som mørkekammer. Her søger hun hen, når forældrenes kunstnervenner bliver for højrøstede over middagsbordet, eller ideerne hober sig op. At det er en kamp at overleve i 80'ernes New York, overskygges af begejstringen over det ene kunstneriske eksperiment efter det andet.

Familien mangler penge, og Irma er ivrig efter at optræde. Allerede som seksårig optræder hun i varieteen, Concert du Boulevard, på Vesterbrogade i København og bliver kendt som ‘Lille Irma’.

Mama er datter af den kendte berider, Jacques Steckel, og Papa er Paul Schmidt, musikuddannet fra det tyske militær. Familien er kendt overalt i cirkus— og varietémiljøet. Af Großmama lærer Irma at synge og danse, og Mama underviser i akrobatik og komik. Papa står for den musikalske oplæring. Irma bliver desuden trænet op som parforce— og voltigerytter af sin onkel, Arthur Reinsch, til dels ved brug af pisken.

I 1890 vender Idas storebror hjem til Stubbekøbing på sommervisit. Med sig har han en ung malerkollega ved navn Vilhelm Hammershøi. Inden sommeren er ovre, er Ida og Vilhelm forlovet.
Det er et forhold, som begges mødre modsætter sig. Idas mor, der flere gange indlægges på Oringe Sindssygehospital, nægter at slippe taget i datteren. Svigermoren, den formuende Frederikke Hammershøi, har fra fødslen dyrket Vilhelm som et vidunderbarn, og hun ser Ida som en forhindring for sønnens malerkarriere. Også i det københavnske kunstmiljø, hvor den fåmælte Vilhelm Hammershøi regnes for en ener, vækker forlovelsen forundring.

Christina Hesselholdt tager fat i den gådefulde amerikanske gadefotograf Vivian Maier (1926–2009), hvis unikke fotografiske livsværk kun ved et tilfælde nåede offentligheden.

Vivian Maier levede på overfladen en stilfærdig tilværelse som en kærlig, kontant og ilter barnepige for velbjærgede familier i Chicago og New York. Men i over fire årtier tog hun mere end 150.000 fotos, hovedparten med Rolleiflex kameraer. Billederne kom først for dagens lys på en auktion kort før hun døde forarmet og vist nok temmelig ensom.

Claude Cahun er en kunstnerisk pseudonym, der delvis dækker over Lucy Schwob, født i Nantes i 1894 — død 1954 på øen Jersey, og som blev en af de få kvindelige skikkelser i den franske surrealistiske bevægelse. Efter Første Verdenskrig indgår hun i et kunstnerisk og privat partnerskab med Suzanne Malherbe, som også delvis bliver en del af Cahun-pseudonymet. Kristina Stoltz roman skildrer frit meddigtende og legesygt Cahuns tilværelse som kunster og modstandskvinde op til og under Anden Verdenskrig. Læserne præsenteres for et levende drama, hvor kærlighed, livseksperiment, identitet og politisk modstand indgår i en forunderlig skæbnefortælling — med djævelen og forfatteren selv mellem linjerne.

En historisk roman om kunstneren Carl Fischers liv fra 1892 — 1962, om Carl og Elys store kærlighed — og den pris de og deres nærmeste betaler for den.

Carl bliver født i Vejle, og hans sarte og religiøse mor ser hurtigt sønnens særlige talent. Men da moren dør, må Carl flytte til sin far i København og et helt anderledes, mørkere liv.

En litterær fantasi om historiske personer, om tegneren og forfatteren Unica Zürn (1916–1970) og hendes partner, billedkunstneren Hans Bellmer (1902–1975). En roman om nye ritualer og hvirvlende tid, om et Berlin bombet i stykker efter Anden Verdenskrig, om kærlighed og en lysende, stillestående ensomhed. En roman om en kvinde, der vil forsvinde og blive til.

To tjekkoslovakiske faldskærmssoldater sendes i 1942 hemmeligt fra London. Deres mission er at likvidere Reinhard Heydrich. Ifølge Hitler Det Tredje Riges farligste mand. Officielt er Heydrich nummer to i SS, lige under Himmler, men alle i organisationen ved, at ”Himmlers hjerne hedder Heydrich” — HhhH: forkortelsen der har givet navn til romanen. I 1941 bliver han udnævnt til rigsprotektor i Bøhmen-Mæhren. Han får øgenavnet ”Slagteren fra Prag”. I 257 korte kapitler fortæller romanen historien om de to faldskærmssoldater Jozef Gabcik og Jan Kubiš og deres dramatiske og risikable mission. Alle personer har eksisteret. Alle hændelser er autentiske. Stoffet er dramatisk og spændende. Men romanen handler også om Laurent Binets egen mission: at fortælle præcist om de to mænd, som han beundrer så højt, men som man ved så lidt om. Er det muligt at komme under huden på andre personer, at vide, hvad de tænker og føler? Uden at stikke af fra fakta?

70 år gammel og på højden af sin karriere maler den danske billedkunstner Kristian Zahrtmann Adam i Paradis. Et portræt af det første menneske, der emmer af begær og erotik. Året er 1913. Det Moderne Gennembrud har prædiket fremskridt og progressive tanker, men hvad angår seksualitet er rammerne smalle og konsekvenserne brutale: København har netop lagt scene til to store retsforfølgelser af homoseksuelle.

En biografisk roman om den danske matematiker og jordskælvsforsker Inge Lehmann (1888–1993). Som verdens første kvindelige seismolog mødte hun megen modstand i det danske naturvidenskabelige miljø, der i høj grad var en lukket herreklub. Men da hun i 1950’erne blev inviteret til USA for at forske, kom hendes arbejde til at spille en rolle under Den Kolde Krigs atomvåbenkapløb. “Den inderste kerne” fortæller historien om et sammensat, egenrådigt og myreflittigt menneske, som ikke blev anerkendt i sit hjemland, før hun var langt oppe i 70’erne, og følger nedslag i et liv, der forløber næsten parallelt med det 20. århundrede.