True crime

I 1910 blev der begået et indbrud i Ringstedgade i København. Sagen er bemærkelsesværdig af flere årsager. Dels har den ligheder med den senere sag om den såkaldte Amagermand. Og dels var dens opklaring med til at cementere en af de væsentligste nyskabelser i kriminal-teknikkens historie: Fingeraftrykket. I denne podcast kan du høre leder af Politimuseet, Frederik Strand, fortælle historien om den vane-kriminelle Russer, der var en del af det kriminelle miljø i København. Og du kan tage med ned i kælderen dybt under Rigspolitiet, hvor det eneste fingeraftryks-bord fra århundredets begyndelse er bevaret.

I 1861 forsvandt den 64-årige inkassator Johan Meyer. Han blev senere fundet myrdet. Det blev én af samtidens mest omtalte sager, der skabte forsider i datidens aviser og trak tusindvis af mennesker til offerets begravelse på Assistens Kirkegård i København. I denne podcast fortæller leder af Politimuseet, Frederik Strand, om det der skulle have været den perfekte forbrydelse, men som endte i en menneskejagt. Følg i fodsporene på opdagelsesbetjent Klein til Hamborg. Og tag med til Statsfængslet i Horsens, hvor en tønde spiller en helt afgørende rolle i sagen.

I 1971 blev den kun otte-årige Conny fundet myrdet i en opgang i Fensmarksgade på Nørrebro i København. Trods en intens efterforskning lykkedes det ikke Københavns Politi at finde gerningsmanden. Fem år senere blev den 15-årige Connie fundet dræbt af knivstik i en kælder på Skelvangsvej i Randers. I denne podcast kan du følge jagten på Danmarks første seriemorder, når leder af Politimuseet, Frederik Strand, beretter om Conny/Connie-drabene. Vi tager dig bl.a. med i kælderen under den boligblok i Randers, hvor Connie mødte sin drabsmand.

Rodney havde det hele - Charme, selvtillid og lækkert hår. Han var fotograf, blev undervist af Roman Polanski og var ungkarl nr. 1 i det amarikanske tv-show The Dating Game. Hvad ingen vidste var, at han slet ikke var den mand, han gav sig ud for at være, og at han havde en ukendt række forbrydelser bag sig på det tidspunkt. Lyt med, når vi taler om manden, der potentielt kunne holde førstepladsen blandt seriemordere.

I dette afsnit kan du høre historien om de mystiske 'Texarkana Moonlight Murders', der fandt sted i 1940'erne i USA.

Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.

EXPECT NO MERCY: En rockers erindringer af Lennart Elkjær og Søren Baastrup er en biografi fra Bandidos rockeren Lennart Elkjær, fortalt fra hans topsikrede celle i Vridsløse Statsfængsel.

I bogen fortæller Lennart om hvordan han blev uofficiel leder af Ballerups underverden, om hvordan han blev optaget i Bandidos midt i rockerkrigen, og om hvordan ham og hans tidligere bedste ven, Mickey Borgfjord, pludselig blev dødsfjender.

Bogen forklarer også mordet på Mickey, der d. 17. september 2003 blev sprængt i stykker, da han startede sin bil foran Glostrup Hospital. Lennart fik livstid for dette mord.

Derudover, fortæller Lennart også om livet i fængsel, om fire børn og fire ægteskaber, og om hans troskab til den kriminelle verden.

Gangsteren Lonne var en kendt skikkelse i dne kriminelle underverden i mange år: Alfonseri, smugling, våben, stoffer, hæleri, vold - Hans synderegister var uendeligt. Fra de luskede værtshuse på Vesterbro styrede han sine lyssky forretninger med hård hånd - men også som gentleman, med charme og smil. Han var venner med Simon Spies og mange andre kendte mennesker, som han gerne skaffede letlevende damer og sprut. Lonne førte sig frem. Han havde en stor bil, gavmildt gav han omgange på værtshusene, og damerne flokkedes om ham.
Born Free er historien om Lonne. Gangsteren Lonne. Fra opvæksten i en beskeden arbejderlejlighed på Vesterbro til toppen af det kriminelle hierark, hvor luderne arbejdede i kælderen, stofferne blev distribueret under bordet, og enorme pengesumme skiftede hænder. Brandstiftelser, afstraffelser og drabsforsøg var dagligdag.
Men livet som gangster på Vesterbro, hvor penge og sex aldrig var et problem, havde også en bagside. Lonne har indskrevet sig i Danmarkshistorien som en af de personer, der har været indespærret i flest år. Mere end 31 år bag tremmer er det blevet til.
Born Free er Lonnes ærlige og dramatiske historie. Det er historien om stenbroens skæve eksistenser og lette damer. Det er historien om et kriminelt underdanmark.

Rockere, mordere og terrorister. Bag Statsfængslet i Vridsløselilles høje mur afsoner Danmarks farligste kriminelle. For første gang nogensinde åbnes dørene nu på klem til fængselslivet bag de massive tremmer. Den temperamentsfulde, men hyggelige forbryder Egon Olsen gjorde fængslet i Vridsløselille landskendt, men i virkelighedens verden er der intet hyggeligt og folkeligt over den rå fængselshverdag.
Fængselsliv – Vridsløselille Statsfængsel i ord og billeder er historien om det lukkede fængsel, helt fra starten i 1859 og frem til i dag. Det er historien om de store fangeflugter, om rockerne, om de specielle fængselsværdier og om at arbejde på Danmarks farligste arbejdsplads.
Bogen fortæller både de rå historier om dagligdagen i fængslet, der kan være præget af vold og trusler, men også de humoristiske og lune historier som for eksempel dengang skuespilleren Jens Okking smuglede Gammel Dansk ind til fangerne.
Fængselsliv – Vridsløselille Statsfængsel i ord og billeder er et unikt indblik i et råt og ubarmhjertigt stykke Danmarks-historie, de færreste kender til.

Hunde har været anvendt til vidt forskellige opgaver hos politiet gennem adskillige årtier. Oprindelig blev hunde især brugt til at finde ting eller personer, herunder personer, der ikke havde den store lyst til at tale med politiet.
I de senere år er opgaverne vokset yderligere. Politiets hunde skal spore mobiltelefoner, narko og andre illegale stoffer. De deltager også i afsøgning i forbindelse med indsatsen mod terror. Hundene er ikke overflødiggjort af moderne teknologi, for de kan stadig noget enestående.
Dygtige politihunde kræver specifik udvælgelse på hvalpetrinnet, hvor det gælder om at finde frem til hunde med de bedste udviklingsmuligheder. Dernæst er det vigtigt med træning – masser af træning. Endelig er det afgørende, at der opbygges et helt særligt tillidsforhold mellem hund og hundefører.
”Med snuden i sporet” giver et fascinerende indblik i politihundenes verden og det arbejde, som engagerede politifolk lægger i at udvikle de rigtige egenskaber hos hundene.

Den 25. september 2010 tidligt om morgenen blev Københavns Politis Hundeafdeling anmodet om assistance til afsøgning af et gerningssted og omkringliggende arealer i forbindelse med en voldtægt af en 17-årig pige, der på vej til sin bopæl blev grebet bagfra og efterfølgende voldtaget og udsat for andre overgreb af en gerningsmand.
Polititjenestehunden Cooper var sammen med sin hundefører en af de tilkaldte, og hundens fund af et kondom, ikke langt fra gerningsstedet, skulle efterfølgende vise sig at få den betydning, at en 46-årig mand blev idømt livstidsstraf.

Natten til den 18. november 1990 begår Johannes Petersen selvmord. Dagen efter går Nordisk Fjer i betalingsstandsning, og i de følgende måneder oprulles danmarkshistoriens største erhvervsskandale med svindel og gæld for flere milliarder kroner.

Aviserne er fyldt med kriminalstof, og alligevel er det svært at blive klog på, hvordan politiet egentlig opklarer de mest udspekulerede og tilsyneladende sporløse forbrydelser. Der er langt fra Sherlock Holmes’ forstørrelsesglas i 1800-tallet til det 21. århundredes genetiske stregkoder, men det er to sider af samme sag.

Fængselsliv er historien om de store fangeflugter, om rockerne, om de specielle fængselsværdier og om at arbejde på Danmarks farligste arbejdsplads.
Bogen fortæller både de rå historier om dagligdagen i fængslet, der kan være præget af vold og trusler, men også de humoristiske og lune historier som for eksempel dengang skuespilleren Jens Okking smuglede Gammel Dansk ind til fangerne.

Vi kender dem fra medierne. De utilregnelige, ekstremistiske og voldelige mennesker som ingen grænser har. Det kan blandt andet være hooliganen, stalkeren eller den politiske ekstremist. Det er fanatikeren. Men hvorfor bliver nogle mennesker fanatiske?

Natten mellem den 16. og den 17. juni år 2000 blev en af Danmarks mest gruopvækkende og omtalte forbrydelser i nyere tid begået i en villa i Rødovre. Marianne Petersen og hendes to sønner blev brutalt myrdet og parteret af Mariannes kæreste, Peter Lundin. I bogen bliver læseren bragt tættere på Peter Lundin, på politiets opklaringsarbejde og på den senere rettergang.

I 1975 blev Ole Stig Andersen chef for Politiets Efterretningstjeneste – PET. Det var under Den Kolde Krig, og det var lidt af en omvæltning og en uriaspost for en ung, ærgerrig jurist, som kom fra den hårde læreplads i juristvæsenets maskinrum.

Historien om Københavns Brandvæsen fra midten af 1970’erne til i dag – set gennem øjnene på brandinspektør Jan Sørensen, som var indsatschef ved branden på Frihedsmuseet i 2013.

Henriette Dregaard Jensens gribende beretning om, hvordan hun formåede at slippe ud af sin psykopatiske og voldelige mands klør, hvordan hun klarede livet efterfølgende som mor til en lille dreng på tre med gevaldige ar på sjælen, hvordan hun måtte samle alt sit mod i kampen mod sin eksmand og et retssystem, der ikke er på ofrenes side, og ikke mindst hvorfor hun i første omgang overhovedet havnede i hans greb.

Dansk Kriminalreportage indeholder en lang række spændende autentiske sager, som er skrevet af de politifolk, der var med i opklaringsarbejdet. Det er hæsblæsende læsning, og ofte overgår virkeligheden fantasien. Læseren kommer med ind bag nogle af de mest dramatiske sager i dansk politihistorie, og får stiftet bekendtskab med det puslespil, det er at finde frem til gerningsmændene.

Med to stridende grupperinger, Bandidos på den ene side og Hells Angels på den anden, præges Danmark i midten af 90'erne af en storstilet rockerkrig. Først i september 1997 bliver der sat et endeligt punktum for krigen, da der bliver fremlagt en fredsaftale. Det er fredsmægleren selv, Thorkild Høyer, der fortæller historien om den blodige og væbnede konflikt, der kostede 11 mennesker livet.