Rejseskildringer

Bookmate
6Books123Followers
    Bookmateadded a book to the bookshelfRejseskildringer8 years ago
    Cheryl Strayed var 22 da hun mistede alt. Hendes mor døde af kræft, hendes ægteskab gik i opløsning, familien spredtes for alle vinde, hun droppede ud af college, begyndte at tage heroin… Fire år senere havde hun nået bunden og tog da en impulsiv beslutning: Alene begav hun sig ud på den 2000 km lange vandrerute Pacific Crest Trail, der går fra Californien til Washington State.

    Først da den unge kvinde står i vildmarken, med en rygsæk der er så tung at hun ikke kan løfte den, går det op for hende hvad hun har indladt sig på. Hun er ved at vende om, men trodser sin frygt og begynder at gå! Her i den rå natur med klapperslanger, bjørne og pumaer og ekstremt vejr bliver hun konfronteret med sig selv på godt og ondt. Mens hun tilbagelægger kilometer efter kilometer, dukker brudstykker af hendes kaotiske liv frem i hendes erindring. Og ganske langsomt finder hun tilbage til den pige hun engang var.
    Bookmateadded a book to the bookshelfRejseskildringer8 years ago
    Den unge australier Robyn Davidson begiver sig i 1977 ud på en ni måneder lang rejse, som alle omkring hende anser for et livsfarligt og vanvittigt projekt. I selskab med fire kameler og en hund går hun 2000 kilometer tværs over det halve Australien, igennem ørkener, bjergegne og øde områder ud til Det indiske Ocean.
    Bookmateadded a book to the bookshelfRejseskildringer8 years ago
    Materialet til denne bog er indsamlet på «Den danske literære Grønlandsekspeditions» rejse 1902–1904. Den indeholder en mængde eventyr, sagn og beretninger, som gør læseren fortrolig med grønlandsk kultur og tankegang.
    Bookmateadded a book to the bookshelfRejseskildringer7 years ago
    Pikej bliver født kasteløs og fattig i en landsby i det østlige Indien. Sædvanen tro tilkaldes en astrolog for at forudsige barnets fremtid: Han vil blive gift med en udenlandsk pige, som både er musikalsk, ejer jungle og er født i oksens tegn.

    Profetien følger ham gennem livet, men sult, fattigdom og modgang får ham indimellem til at tvivle. Pikej kommer på kunstskole i New Delhi og tjener penge ved at tegne turisterne på Connaught Place. Da han en aften som sædvanlig står ved sit staffeli, kommer en ung, blond kvinde hen til ham. Lotta fra Borås.

    En betagende kærlighedshistorie begynder. Chancen for, at de to elskende får hinanden at se igen, når først Lotta er rejst hjem, er minimal.

    Men en dag i januar 1977, med længslen efter Lotta værkende i kroppen, begiver han sig af sted på en brugt cykel. Trods trængsler og tilbageslag tramper han stædigt mod vest. Mod Borås.

    En utrolig, men sand historie om kærlighedens styrke. Pikej og Lotta bor stadig i Borås, hvor hun er musiklærer, og han er tegnelærer.
    Bookmateadded a book to the bookshelfRejseskildringer7 years ago
    Freddy er en usædvanligt sammensat figur: tidligere livgarder og uddannet ØK-mand med tæft for forretning; en rodløs hippie med udlængsel og umættelig nysgerrighed – og stædig og målrettet som jægersoldaten B.S. Christiansen.

    Med langt krøllet hår, kraftigt overskæg og bar overkrop opsøgte Freddy Wulff hovedjægere i Borneos jungle, han fandt forsvundne guldgraverbyer og var med Thailands elitetropper, da de jagtede kommunistiske terrorister i landets nordøstlige jungler. De var bevæbnet med maskinpistoler, Freddy med sine kameraer.

    Freddy har i knap 30 år rejst i verdens brændpunkter – og har hver gang haft utrolige historier med hjem. Og hans eventyr har igennem alle årenefundet vej til magasiner, både herhjemme og i udlandet. Og der har aldrig været grund til at pynte på virkeligheden. Freddy har blot fortalt, hvad han oplevede. Det var vildt nok.

    Freddy Wulff har nu fortalt om sine oplevelser til journalist Søren Anker Madsen, som har samlet dem til, hvad der kun kan betegnes som et moderne eventyr: Et eventyr som af gode grunde ikke har en slutning endnu, men dog allerede har alle de af genren krævede karakteristika: det er farverigt, sørgeligt, morsomt – og en skildring af et helt anderledes liv.
    Bookmateadded a book to the bookshelfRejseskildringer7 years ago
    Ru betyder ”vuggevise” eller ”at vugge” på vietnamesisk; på fransk dækker det over en lille strøm eller bæk. Det er også titlen på Kim Thúys meget roste selvbiografiske roman – en lille strøm af erindringer, som slingrende bevæger sig fra barndommen i krigens Sydvietnam til livet i eksil i Canada. Og undervejs følger vi hende og familien på flugt i båd over Den Siamesiske Bugt, i flygtningelejren i Malaysia og på rejsen tilbage til Vietnam som voksen. Og vi hører om de stærke følelser, hun oplever som mor, spejlet i erindringen om hendes egen mor.

    Thúys fortælling springer ubekymret i tid og sted og følger sin egen indre logik, hvor slutakkorden i hvert erindringsglimt, fører ubesværet videre ind i det næste. Det giver fortællingen sin helt egen spontane rytme, som man som læser villigt lader sig vugge ind i. Og alt er skildret med både humor og alvor – og et knivskarpt blik for små hverdagsdetaljer, der ofte senere viser sig livsvigtige.
  • Kim Thúy
    Ru
    • 38
    • 7
    • 7
    da
    Books
fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)