Gads forlag

Denne historie handler om, hvad der sker, når man har fundet sine sjælevenner….
For folk er fantastiske, men … det er også indviklet at være sammen med dem, især når man er vant til at være alene.

Meld dig ind i The Sad Ghost Club, og lær at tackle verden et skridt ad gangen.

Til Heartstopper— og Jennifier Niven fans — og til alle dem, der har prøvet at føle sig alene.

VÆR IKKE BANGE FOR AT TALE MED DINE VENNER OM SVÆRE TING.
DET KAN FØLES SKRÆMMENDE, MEN DET ER DET HELE VÆRD.
YOU GOT THIS, GHOSTIES!

Bestsellerforfatteren Lisa Jewell er tilbage med en spændingsroman om alt det, vi fortæller hinanden — og alt det, vi aldrig afslører.

ÅRETS KRIMI I ENGLAND

ÅRETS ROMAN VED TIKTOK AWARDS 2024

Da den populære true crime-podcaster Alix Summer fejrer sin 45-års fødselsdag på den lokale pub, møder hun tilfældigt den uanseelige husmor, Josie Fair. Det viser sig, at de to kvinder er fødselsdagstvillinger, og snart kommer Alix på idéen om at lave en podcast med Josie.

Det bliver historien om to kvinders liv, der ikke kunne være mere forskellige. Langsomt men sikkert går det op for Alix, at Josie gemmer på mørke hemmeligheder. Og før hun ved af det, har Josie fundet vej ind i hendes liv — og i hendes hjem.

Pludselig forsvinder Josie, og Alix opdager, at handlingen i hendes true crime-podcast nu kredser om hende selv. Først da hendes familie er i større fare, end hun nogensinde troede var muligt, begynder hun at undre sig: Hvem er denne Josie Fair? Og hvad er det, hun skjuler?

”Lisa Jewell cementerer sin position som en mester inden for psykologiske spændingsromaner.” — SUNDAY EXPRESS

”Den mest gribende spændingsroman, jeg har læst i år.” — DAILY EXPRESS

”Umulig at lægge fra sig … Hendes bedste bog indtil videre.” — MONTHLY BOOK CLUB

Ned fra himlen er en roman om en ung mor på flugt og et portræt af Velfærdsdanmark. Det er en fortælling om alt det, vi arver fra tidligere generationer, om ophobede giftstoffer og den historie, vi bærer med os.

Maria har impulsivt forladt sit liv og sin datters far. Med den lille Sonja indlogerer hun sig midlertidigt hos sin moster Janne, der driver en rideskole for socialt udsatte børn i Brøndby Strand.

Oppe i højhusene bor Marias mor med sin hund, Skat. Vibeke elsker sin plads i himlen og udsigten over Køge Bugt, men nu skal hendes hjem rives ned. Højhusene, der i sin tid blev anlagt for at give arbejderne lys og frisk luft, har vist sig at være fulde af kemisk gift. Maria har for længst afbrudt kontakten til sin mor, som har et alkoholmisbrug. Nu hvor Maria selv har fået et barn, opstår der alligevel en skrøbelig ny samhørighed.

Men der er noget, som spreder sig fra højhusene blandt dyr og mennesker og videre ud på havet. Maria må modvilligt række ud til Sonjas far, der er fra en ressourcestærk familie. Et filmhold begynder at følge beboerne i betonen. Og så kommer der besøg fra kommunen.

Arbejde er som rosenkål: Hvis du overkoger det, har du forvandlet en delikat spise til en ildelugtende og kvalmende substans, som kun folk med stor viljestyrke kan få ned. På det moderne arbejdsmarked er vi i fuld gang med at udkoge vores rosenkål: Vi pøser vores organisationer til med pseudoarbejde, destruktive styringssystemer og en forestilling om, at hvis der er problemer, er det vores egen skyld.

Når nogle nægter at spise mere rosenkål (”vi vil gerne ud af hamsterhjulet”), mødes de konsekvent af påstanden om, at det er usolidarisk og egoistisk (”vi kan altså ikke finansiere velfærdsstaten, hvis alle bare render og laver det de har lyst til”).

Men denne skyttegravskrig gør os blinde for de afgørende spørgsmål, som er indbygget i vores forhold til arbejde: Hvordan kan det være, at vi synes, at arbejde skal være lidelsesfyldt, før det er rigtigt arbejde? Hvordan er arbejde blevet forbundet med menneskelig værdighed? Er vi moralsk forpligtede på at arbejde og, hvis ja, er vi så egentlig frie mennesker? Der findes en hel ideologi om arbejde — et helt rosenkålsreglement — som det er på tide vi giver et kritisk eftersyn, så vi kan forholde os langt mere analytisk og nøgternt til hele spørgsmålet om arbejde.

Bogen udgives i samarbejde med Golden Days og er den officielle bogudgivelse i forbindelse med Golden Days-festivalen 2024, som har arbejde som tema.

Baron Carl Frederik Blixen Finecke (1822–1873) var en af sin tids mest markante politikere, men er siden gledet ud af historiebøgerne. Bogen er den første biografi om ham.

Som kun 18-årig rådede den forældreløse Carl Frederik over store godser i Danmark, Sverige og Tyskland. Han deltog med hæder i Treårskrigen, og hans karisma gjorde ham naturligt til leder. Frem til 1864 var han en nøglefigur i dansk politik, og takket være sin store rigdom og adelige baggrund var han fortrolig med mange af Europas fyrster og statsmænd. Ved flere lejligheder var han i audiens hos Napoleon 3., og han stod på venskabelig fod med Bismarck. Brevudvekslingen med ham kaster nyt lys over optakten til krigen i 1864.

Blixen Finecke var gennem sit ægteskab med prinsesse Augusta af Hessen-Kassel svoger til den senere Christian 9. Som en af få adelsmænd accepterede han Frederik 7.s ægteskab med grevinde Danner og spillede derfor en afgørende rolle i det komplekse magtspil mellem de to hoffer. Dermed er han central for at forstå grevinde Danners politiske indflydelse og prins Christians udsatte position som tronfølger.

Bogen er skrevet af dr.phil. og historiker Niels Clemmensen og historiker og journalist Gitte Kjær.

I Den unge mand fortæller Annie Ernaux om et kærlighedsforhold, hun havde til en tredive år yngre studerende i slutningen af 1990’erne. I nogle måneder lever hun, som da hun var ung: sover på en madras i et iskoldt værelse, frekventerer sin studietids caféer og føler sig for en kort periode — og med en ny følelse af sejr — forvandlet til den ”skandaløse pige”, hun var engang. Hun er på én gang uden for tiden og tættere på døden end nogensinde. Forholdet bringer hende til at tage et afgørende skridt i sit forfatterskab.

Den unge mand udkom i Frankrig i 2022. Bogen udkrystalliserer Annie Ernaux’ forhold til tid, klasse, erindring, begær og først og fremmest til det at skrive.

Katolske nonneordner etablerede og drev fra midten af 1800-tallet en række velrenommerede hospitaler i danske provinsbyer. De driftige og uegennyttige nonner oprettede også skoler, børne— og plejehjem, alle ledet af dygtige kvinder. Deres hospitaler var moderne og af høj standard, men da alt ansvar for hospitalsvæsnet i forbindelse med kommunalreformen i 1970 overgik til amterne, måtte de katolske hospitaler lukke.

Det er denne historie, som i Søstre for livet for første gang bliver fortalt i sin helhed. Bogen fortæller både socialhistorie, medicinsk historie, religionshistorie — og ikke mindst et glemt stykke Danmarkshistorie. Det er beretningen om et anderledes kvindeliv, som vi kun sjældent får indblik i.

Nytårsaften. 5 venner, 5 forudsigelser, 5 udfordringer, som skal opfyldes inden sommeren. Men hvad bliver konsekvenserne, og kan det lade sig gøre? Og er det overhovedet den rigtige udfordring, der bliver stillet?

En ungdomsroman om at finde vej ind i seksualiteten og overvinde sin frygt.

Michala Elk (f. 1991) er uddannet fra Manuskriptskolen for Børnefiktion i 2023. Hun er draget af at fortælle de historier, der får liv i mødet mellem mørke, håb og hverdagsmagi. Michala Elk har tidligere udgivet den psykologiske ungdomsroman ALT HVAD JEG HUSKER.

Velskrevet, troværdig og intens bog, der med en konstant sitrende undertone skaber en foruroligende stemning bogen igennem, som gør læseoplevelsen spændende og medrivende. Vellykket ungdomsbog med et godt plot og et overraskende tvist til sidst. Anbefales varmt til bred anskaffelse.
Lektørudtalelsen på ALT HVAD JEG HUSKER

”Frihed og fred” var et ofte anvendt motto i Danmark under Den Kolde Krig. Men det var også de to centrale ord i beskrivelsen af Atlantpagtens formål ved beslutningen i 1949 om dansk medlemskab af den vestlige alliance, der blev til det fælles forsvar NATO. Ordene udtrykte en reaktion på den ufrihed, man havde oplevet under Besættelsen, og de to verdenskriges ufred — og de erfaringer, man havde gjort med totalitære kræfter. Mottoet sammenfatter også dansk forsvars to absolut vigtigste opgaver under Den Kolde Krig: Dels at sikre fred som en del af den vestlige alliances afskrækkelse, dels at forsvare dansk frihed som en del af det fælles vestlige forsvar, hvis afskrækkelsen skulle svigte.

Det militære forsvars politiske og militære rolle under Den Kolde Krig er kun fragmentarisk belyst i den eksisterende historieskrivning. Forsvaret er ofte blevet reduceret til blot en slags symbolsk medlemskontingent til den vestlige alliances sikkerhedsgarantier. Opfattelsen er nok skarpest formuleret i bemærkningen om, at dansk forsvar primært skulle være et militært hornorkester, der kunne spille på plænen foran Det Hvide Hus.

Frihed og fred. Dansk forsvar under Den Kolde Krig har fokus på det militære forsvar i koldkrigsårene 1945–1991 og sigter på at give en dybere forståelse af forsvarets politiske og militære rolle, herunder forsvarets overordnede formål og konkrete målsætninger. Bogen beskriver det militære forsvar, der blev opbygget under Den Kolde Krig, gennem en udredning af forsvarets organisatoriske og operative, militære sider set ud fra de politiske formål og målsætninger, der lå til grund for forsvaret. Og den undersøger, hvilken politisk og militær betydning dansk forsvar blev tillagt blandt koldkrigens forskellige beslutningstagere.

Dansk er et af de sprog, som er mest præget af traditionelle kønsroller og ulighed mellem kønnene, og mangfoldigheden i de stemmer, der former vores samfund, er endnu begrænset.

PERSON tager afsæt i en tale skrevet af billedkunstner Marie Thams, der blev holdt i Statens Kunstfonds Repræsentantskab i 2020. Talen var et direkte forslag til opdatering af det danske sprog, der fastholder kønnede strukturer og positioner gennem brug af ord som fx bestyrelsesformand.

PERSON er en debatskabende og litterær læseoplevelse. Bogens bidrag er skrevet af et udvalg af forfattere, kunstnere og fagpersoner med speciale i sprog, kønsteori, ligestilling og ligeværd. Bidragene responderer på Thams' tale og advokerer for et opgør med den ekskludering, der finder sted, ikke blot på baggrund af køn, men også etnicitet, seksualitet, handikap og alder.

Med taler af Ingrid Baraka, Drude Dahlerup, Ida Marie Hede, Shëkufe Tadayoni Heiberg, Merete Pryds Helle, Liv Helm, Nazila Kivi, Henriette Laursen, Moussa Mchangama, Ehm Eg Miltersen, Cecilie Nørgaard, Natalia Rogaczewska, Elias Sadaq, Marie Thams, Naima Yasin.
Forord og efterskrift af Rebekka Elisabeth Anker-Møller og Marie Thams.

Siri er ikke som de andre piger på 9. klasses årgangen. Hun går rundt for sig selv og er nærmest usynlig, ser ting og sager i folks blikke og ønsker, at hun var en hund.

Da hun en dag finder en parfumeprøve i sin mors taske og dupper sig med den, føler hun sig som en fremmed, en, der vil gøre alting anderledes, en, der tager med til drengenes fodboldkamp og beslutter sig for at vente på dem ved skoven bagefter.

SPØRG SIRI er en roman, om hvor langt man vil gå for at føle sig set. Samtidig er den en påmindelse om, at der altid er flere sider af en sag. Og at man er nødt til at kende dem alle for at få det fuldstændige billede.

Hvordan kan en mand, der allerede er død, være eftersøgt for mord?

For tre år siden holdt sportsagenten Myron Bolitar en mindetale til sin klient og gode ven, den berømte basketballtræner Greg Downings begravelse. Efter sin vens død har Myron fundet fred og er kommet videre med sit liv — indtil nu, hvor to FBI-agenter braser ind på hans kontor og forlanger at få at vide, hvor Greg Downing befinder sig.

Ifølge agenterne er Greg nemlig stadig i live — og da hans DNA er blevet fundet på gerningsstedet for et højtprofileret dobbeltdrab, bliver han anset som hovedmistænkt. Myron er i chok, men har brug for svar. Han må finde ud af, hvad der er op og ned i sagen. Men jo dybere han dykker ned i Gregs historie, jo farligere bliver det for ham selv.

»Harlan Coben er fænomenal … Han har en enestående evne til at skrive den ene fantastiske krimi efter den anden.« THE TIMES

Med høj feber og knuder over hele kroppen bliver to mænd indlagt på Hvidovre Hospital i maj 1981. Ingen ved, hvad der har ramt det unge par, og mens lægerne famler i blinde, får stadigt flere unge mænd samme symptomer. Snart begynder de at dø.

I 1981 ramte aids Danmark. Sygdommen kaldes i begyndelsen ”bøssekræft”, men i 1983 står det klart, at aids bliver forårsaget af det smitsomme hiv-virus. De følgende år bliver sex livsfarligt, og 1970’ernes fri kærlighed erstattes med frygt, mistænksomhed og kondomer. Aids og død kommer til at præge sex og kærlighed i de 15 år, der går, før der kommer en behandling, som ændrer sygdommen fra dødelig til kronisk.

Aids-krisens Danmarkshistorie er historien om bøsserne, der skulle finde sig selv, mens de begravede deres venner og kærester og selv blev syge. Det er historien om bløderne, som i meget store procenttal blev smittet med aids. Det er historien om sexarbejderne og stofbrugerne, hvis barske liv blev om muligt hårdere. Men det er også historien om aktivisme, sammenhold og håb. Om sexpositive og frække oplysningskampagner, der forargede mange, men også lærte en hel generation at bruge kondom og tale om sikker sex.

Året er 2003. Karl og hans venner Theo, Hüseyin, Anna og Isa går i sjette klasse på en sangskole hvor regler og rum langsomt er ved at gå i opløsning. Vi følger dem til aftenprøver med drengekoret, hos øre-næse-halslægen, og når de mødes og spiser slik på skolens toiletter i frikvartererne, langt fra gårdvagter og de voksnes verden. De leger S, P eller K, tegner hemmelige kort over skolen, opfinder klamme desserter og forsøger ikke at forvente for meget af deres forældre. En dag begynder skolebygningen at hælde, forviste brummerdrenge føres tilbage til koret, og englestøv daler ned fra himlen. Noget er ved at forvandles eller gå under.

Hundrede børn er en musikalsk romanfantasi om lydighed, oprør og børneliv. Om at være ensom blandt mange men aldrig helt alene. Om genfærd og disciplin, samklang og overtoner og om at finde hinanden og sig selv i nye og besværlige fællesskaber.

Hvad tænkte Bjørn Nørgaard på, da han en formiddag i 1970 slagtede en hest på en mark i Kirke Hyllinge?

Var der en dybere mening, da Lene Adler Petersen gik nøgen gennem Børsen i København, bærende på et kors, mens mæglerne måbede?

Hvorfor skabte Jens Galschiøt Skamstøtten til minde om massakren på Den Himmelske Freds Plads i Beijing, og hvorfor havnede den i Hong Kong, hvor den nu er låst inde?

Niels Frid-Nielsen viser i Provokunst, hvordan kunstnere i 100 år har provokeret, udfordret og konfronteret det borgerlige samfund og er blevet mødt med censur, hån, had, latter og masser af debat.

Provokunst er en kulturhistorisk skildring af spektakulære kunstneriske kontroverser, som dengang Wilhelm Freddie fik forbudt et maleri af en penis på en kvindes kind. Dengang Julemandshæren delte gaver ud fra et stormagasins hylder og blev anholdt for det. Dengang Lars von Trier udtrykte forståelse for Hitler på filmfestivalen i Cannes, Dan Turèll klippede sig skaldet og malede sine negle sorte, og et laserlys på Vestkysten satte sindene i kog.

Men Provokunst handler også om en nutid, hvor Asger Jorn får et værk overklistret, Jens Haaning tager pengene og løber, da Kunsten i Aalborg bestiller et værk af ham — og en buste af Kong Frederik 5. bliver smidt i Københavns havn.

Provokunst spørger, om alle disse aktioner og provokationer har rykket ved grænserne for ytringsfriheden og gjort os mere tolerante, antiautoritære og kritisk tænkende?

I dagens vestlige samfund er kærligheden fri. Partnervalg er ikke længere bundet til sædvane, moral, familie og samfund. Men den frie kærlighed har også ført til en kronisk usikkerhed, hvor individuelle ambitioner og livsprojekter præger og udfordrer kærlighedslivet for langt de fleste. Skilsmissetallene er høje, og nutidens parforhold er korte og mere uforpligtende.

Moderne kærlighed udforsker med hjælp fra sociologer, filosoffer og kulturteoretikere, hvordan kærligheden kom under pres i selvrealiseringens tidsalder. Gennem en blanding af personlige historier og analyser af litteratur, musik og film følger litteraten Nils Gunder Hansen kærlighedens store forvandling — og giver bud på et nyt kærlighedsideal for nutiden.

Livsbalance er en overskuelig bog til dig, der savner mere ro, overskud og energi i hverdagen. Med små ændringer og fokus på nye vaner kan du øge din trivsel markant og få mere balance i dit liv.

Ved hjælp af viden, teknikker og øvelser guider bogen dig ad 7 forskellige veje:

Mærk, hvordan du egentlig har det.
Søvn er alfa og omega.
Få et tættere forhold til naturen.
Skab ro med fordybelse.
Din livsstil er nøglen til dit helbred.
Dit åndedræt er en superkraft.
Mærk verden med sanserne.
Gitte Just har på egen krop mærket, hvordan et højt tempo og præstationer kan lede til stress og få kroppen ud af balance. Livsbalance er baseret på hendes livserfaringer, faglige viden og mangeårige erfaring som leder, coach og underviser.

Man kan ikke forandre alt på samme tid, så vælg et område og begynd dér.

Denne gennemreviderede 2. udgave af Håbets Europa i 89 billeder markerer 35-året for Murens fald i 1989. Foruden ny tekst indeholder denne udgave også nye illustrationer.

1989 var håbets år med Murens fald, Den Kolde Krigs afslutning og dominoagtige revolutioner i Central— og Østeuropa. Men faktisk kunne det hele være gået meget anderledes. For eksempel hvis grænsevagterne i Østberlin havde åbnet ild mod østtyskerne, da Berlinmuren blev erklæret åben ved en fejltagelse. Der lå nemlig ingen storpolitisk masterplan bag begivenhederne.

På trods af at ingen i 1989 forudsagde Europas stjernestund, troede mange, at ”historien var forbi”. Vladimir Putins invasion af Ukraine 24. februar 2022 var en brat opvågning. Ganske vist havde der for længst været tale om historiens comeback eller sågar hævn. Det skyldtes ikke mindst udviklingen i Rusland, Kina og Donald Trumps USA. Men kun få anede, at vi stod på tærsklen til et nyt Europa, hvor 1989 pludselig lignede en parentes.

Landkrig, krigsforbrydelse og et nyt Jerntæppe gør det svært at bevare optimismen 35 år efter Berlinmurens fald. Ikke desto mindre er bogens pointe, at 1989 fortsat bør indgyde håb. Læren af 1989 er ikke, at det liberale demokrati er dømt til at sejre. Læren er snarere, at Europas fremtid hurtigt kan ændre sig og i høj grad afhænger af os selv.

I bogen ser europaekspert Lykke Friis tilbage på 1989. Med udgangspunkt i ikoniske, men også mindre kendte billeder, indfanger hun det hæsblæsende års mange begivenheder og analyserer forskellen på Europa før og efter 1989 i to nyskrevne essays.

In eighteenth-century Denmark, a world filled with adventurers, merchants, and diplomats emerged, breaking national boundaries. When King Frederik V invested economically and militarily in trade with isolated Morocco, Denmark became the first European country to sign a trade and peace treaty with the sultan, who dreamed of wealth and commerce with European powers.

Unbounded Jews tells this story through two Jewish families, Sumbel and Buzaglo, who originated from Morocco but settled in London, Berlin, Copenhagen, Amsterdam, and Altona. They managed not only to overcome borders but also ghetto walls, prejudices, and laws targeting Jews.

Based on previously unknown Danish and international sources, the author recreates the lives, motives, and achievements of these traveling Jews. At the same time, he describes the significant changes and upheavals in eighteenth-century Jewish and Christian societies, where religious authorities were challenged, and a new Enlightenment movement emerged.

En søndag i sommerferien 1950, hvor den lille Annie løber og leger, overhører hun en samtale mellem sin mor og en nabokone. Moren fortæller, at de har haft en anden datter, som døde i en alder af seks år. Annies mor siger: Hun ved ikke noget, vi ville ikke gøre hende ked af det. Og tilføjer: Hun var sødere end hende der. “Hende der” er Annie.

Annie Ernaux kommer aldrig til at høre et ord mere om denne søster fra sine forældre, og hun kommer aldrig til at spørge. Men ud af tavsheden former der sig en fortælling med afsæt i de få spor, der var ladt tilbage: seks fotografier, en skoletaske i læder, en barneseng i rosentræ. En pigeskikkelse tager form — eller faktisk to, for Annies egen historie og karakter er præget af søsterens fravær og af det, at hun selv var den, der kom efter.

Annie Ernaux har skrevet en bevægende fortælling om sin families store hemmelighed — en bog til den søster, hun aldrig har kendt.