“En agitators erindringer” er socialdemokraten og forfatteren A.C. Meyers selvbiografi i to bind. Trods barndommens fattige kår på Nørrebro havde Meyer altid et lyst sind og en tro på fremskridtet for især arbejderklassen. Som ung maskinarbejder holdt han sine første politiske taler, og da han blev ansat som journalist for Social-Demokraten, rejste han land og rige rundt. Rejserne blev formative for den unge agitator, og med sine oplevelser i bagagen drog han tilbage til København, hvor han stillede op til Folketinget for Socialdemokratiet. Første bind af Meyers erindringer slutter ved året 1905.
A.C. Meyer (1858–1938) var dansk stukkatør, socialdemokrat, journalist, forfatter og politiker. Fra barnsben lærte han fattigdommens vilkår at kende, og fra sit hjem på Nørrebro i København overværede han arbejdernes kamp for bedre vilkår. Konfrontationen mellem politi og arbejdere under Slaget på Fælleden i 1872 gjorde stort indtryk på den unge Meyer, og allerede som ung lærling på en symaskinefabrik holdt han sine første politiske taler. Han blev hurtigt en del af fagbevægelsen og siden medlem af Socialdemokratiet, hvor han arbejdede som journalist for partiets dagblad Social-Demokraten. I 1895 blev han valgt til Folketinget, hvor han sad frem til 1932. Gennem hele sit liv og politiske virke var han stærkt optaget af at forbedre forholdene for fattige og især nødlidende børn og grundlagde derfor hjælpeorganisationen Børnenes Kontor i slutningen af 1890'erne. Børnenes Kontor eksisterer stadig og uddeler beklædnings— og fødevarehjælp til værdigt trængende børn.
