Ingeborg vokser op i Vestjylland i årene efter første verdenskrig. Hendes mor er enke og har arvet huset, de bor i, fra sin far. De er fattige, og i landsbyen griner man ad Ingeborgs mor bag hendes ryg. Da Ingeborg er blevet konfirmeret, får hun plads hos en modist i en større by, og det bliver startskuddet til en succesrig karriere som international designer — men det bliver også begyndelsen på et liv, hvor Ingeborg må kæmpe med ensomhed, skam og fortidens spøgelser.
Det lå ikke i kortene, at Johanne Buchardt (1903–1948) skulle blive en berømt og velhavende forfatter. Hun voksede op under fattige kår som plejebarn i provinsen og måtte tidligt tage arbejde som køkkenpige og syerske for at tjene til livet. Men efter sin forfatterdebut i 1936 skrev Johanne Buchardt seks romaner på syv år. Bøgerne var populære blandt læserne, og blev oversat til flere nordiske sprog. I 1945 modtog hun Kollegernes ærespris for romanen «Der går ingen vej tilbage».
