da
Books
Jessica Jespersen

ET LIV MED SKIZOFRENI

Forfatteren skriver:
Bogen handler om mit liv med skizofreni. Jeg fortæller om min barndom, som bar præg af mobning, et seksuelt overgreb og følelsen af, at jeg ikke passede ind blandt de andre børn.
Jeg fortæller om mit liv før og efter, jeg fik diagnosen. Jeg fortæller om mine stemmer i hovedet, mine hallucinationer, mine angstanfald og mit storhedsvanvid.
Jeg kommer også ind på, hvordan jeg har håndteret sygdommen på godt og ondt. Jeg fortæller lidt om min familie og kæreste, og hvordan de har støttet mig fra dag et. Dette er min fortælling, og jeg håber, den kan hjælpe nogen med at forstå, hvad skizofreni er, og hvad det gør ved en.

Uddrag af bogen
”Jeg vidste ikke bedre, så for det meste lyttede jeg til ham.
Hans udseende er nok det mest ulækre, jeg har set. Han har langt, sort, fedtet hår, helt røde øjne, hugtænder, og så er han ligbleg.”
”Det var så slemt, at jeg var sikker på, at jeg skulle dø den aften. Jeg var sikker på, at jeg på et eller andet tidspunkt skulle miste kontrollen og slå mig selv ihjel. På det tidspunkt havde jeg også selvmords­tanker, for jeg kunne virkelig ikke holde det ud. Alle de stemmer, al den angst og hallucinationerne – det hele ramte mig.”
”Han var meget høj og havde rigtig lange arme, hans øjne var hvide, hans hud faldt af, og han havde ingen kæbe.”

Om forfatteren
Jessica Kruse Jespersen er født 1995 i Kolding, men bor nu sammen med sin kæreste langt ude på landet mellem Skive og Viborg. Hun er i praktik en gang om ugen som en del af arbejdsprøvning, i håb om at hun kan få sin førtidspension.
40 printed pages
Copyright owner
Forlaget Mellemgaard
Original publication
2017
Publication year
2017
Have you already read it? How did you like it?
👍👎

Impressions

  • Carina Isabella Ortmeyershared an impression4 years ago
    👍Worth reading

  • Kathrine Bøjer Bisgaardshared an impression5 years ago
    👍Worth reading

Quotes

  • Manja Line Maarbjerghas quoted5 years ago
    En af de mest irriterende ting ved at have skizofreni er, at man kan miste sin hukommelse, ikke sådan at man ikke ved, hvem man selv er, men sådan at man ikke kan huske, hvad man lavede dagen forinden.

    Det symptom har jeg desværre også fået, og det går mig sådan på nerverne! Jeg ville så gerne kunne huske, hvad jeg lavede i går eller dagen før, men det kan jeg simpelthen ikke.
  • Manja Line Maarbjerghas quoted5 years ago
    ’voksenliv’ har været præget meget af alkohol. Da jeg fik diagnosen som 19-årig, begyndte jeg at drikke meget. Jeg kunne ikke helt håndtere, at jeg havde den diagnose, og alkohol hjalp mig med at glemme det, og det hjalp også på alle mine symptomer. Problemet med det var så, at jeg dagen efter fik det dobbelt så skidt, som jeg havde dagen forinden, og for at få det godt igen drak jeg igen. Det blev til en ond cirkel, som jeg desværre stadig falder ind i en gang imellem. Det er bare det, at alkohol er stort set det eneste, der kan få mig ’fri’ fra stemmerne og hallucinationerne, så det er min udvej, når jeg har det rigtig skidt.
  • Manja Line Maarbjerghas quoted5 years ago
    Jeg har været på flugt det meste af mit liv. Hvis ikke jeg flygtede fra dem, der mobbede mig i skolen, så flygtede jeg fra mig selv. Jeg havde rigtig dårlig selvtillid og kunne egentlig ikke lide mig selv, overhovedet faktisk

On the bookshelves

fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)