’voksenliv’ har været præget meget af alkohol. Da jeg fik diagnosen som 19-årig, begyndte jeg at drikke meget. Jeg kunne ikke helt håndtere, at jeg havde den diagnose, og alkohol hjalp mig med at glemme det, og det hjalp også på alle mine symptomer. Problemet med det var så, at jeg dagen efter fik det dobbelt så skidt, som jeg havde dagen forinden, og for at få det godt igen drak jeg igen. Det blev til en ond cirkel, som jeg desværre stadig falder ind i en gang imellem. Det er bare det, at alkohol er stort set det eneste, der kan få mig ’fri’ fra stemmerne og hallucinationerne, så det er min udvej, når jeg har det rigtig skidt.