Walden

I al slags vejr, når som helst, dag og nat har jeg bestræbt mig på at skærpe min sans for de enkelte øjeblikke, skære mærker for dem i min stok; at stå netop der hvor to evigheder, fortid og fremtid, mødes, nemlig i nuet; at balancere på denne smalle streg. Undskyld mig, hvis jeg af og til udtrykker mig uklart, men der er flere hemmeligheder i min håndtering end i de flestes; jeg ønsker dem ikke, de ligger bare i min håndterings natur. Jeg ville med glæde fortælle alt hvad jeg ved om den og aldrig nogensinde male „adgang forbudt“ på min låge.

Hvor intens min oplevelse end er, kan jeg mærke at en del af mig ligesom ikke er en del af mig, men en kritisk tilskuer, der ikke er med i oplevelsen, men observerer den; og den del er ikke mere jeg end den er du.

Hvorfor skal vi altid stige ned på et plan, hvor den trægeste opfattelsesevne kan være med, og værdsætte det som almindelig sund fornuft? Den mest almindelige fornuft er de sovendes, og den udtrykker de ved at snorke. Sommetider er vi tilbøjelige til at slå de alt for stærke i hartkorn med de svage i ånden, fordi vi kun kan fatte en brøkdel af deres tankers styrke.

Jeg forlod skovene af lige så god en grund som jeg havde haft til at flytte derud. Måske forekom det mig at jeg havde mange flere liv at leve og ikke kunne afse mere tid til netop dette. Det er underligt, hvor let og umærkeligt vi glider ind i et bestemt spor og gør det til den slagne landevej

Her farer én af sted til Sydafrika for at jage giraffer; men det er bestemt ikke det vildt han er ude efter. Hvor længe ville en mand mon gå på jagt efter giraffer hvis han kunne? Skovsnepper og bekkasiner kan også give jagtglæde; men jeg tror, at ens eget jeg ville være et ædlere vildt at få ram på.
„Vend nu dit blik mod sjælen ind;
for tusind egne i dit sind
er endnu ukendt land

Der er kun denne vej, siger vi; men der findes lige så mange veje som man kan trække radier fra ét centrum. Al forandring er et mirakel, men det er et mirakel som finder sted hvert øjeblik. Konfucius sagde: „At vide at vi ved hvad vi ved, og at vi ikke ved hvad vi ikke ved, det er sand viden.“ Når ét menneske har gjort en fantasiens kendsgerning til en kendsgerning for forståelsen, forudser jeg at alle mennesker i sidste ende vil bygge deres liv på det grundlag

Et menneske må finde sine bevæggrunde i sig selv, det er sandt. Naturens egen dag er meget rolig, og den vil næppe bebrejde ham hans langsomhed.

Vi er en slægt af åndelige krøblinge, og vores tankeflugt går ikke meget højere end de daglige avisspalter.

Jeg flyttede ud i skovene fordi jeg gerne ville leve bevidst, befatte mig udelukkende med livets grundlæggende kendsgerninger og se om jeg ikke kunne lære hvad det havde at lære mig, så jeg ikke når min død nærmede sig, skulle opdage at jeg ikke havde levet.

Morgenens vind blæser evigt, skabelsens digt bliver aldrig afbrudt, men få er de der hører det.