Performativ biografisme

På den ene side føres den borgerlige forfatterfunktion videre, det vil sige forfatteren ses fortsat som en rammesætning for teksten. Det er stadig hendes tekst – i flere betydninger af dette ejerforhold. På den anden side kan denne rammesætning selv flyttes ind i genstandsfeltet. Det sker når visse studerende copy-paster sig til deres opgaver, når man i forbindelse med blogs (og bøger baseret på blogs) får flerfoldige afsenderforhold – og det sker når forfattere som Suzanne Brøgger, Das Beckwerk eller Karl Ove Knausgård på samme tid optræder som forfattere til deres tekster og fortløbende behandler denne optræden i nye tekster. Det være sig dem de selv skriver, eller når de optræder i medierne og her samtidig er genstand for andres bearbejdelse.

t den biografiske reference er eksplicit og dokumentarisk, men dog indbefattet i en markeret skønlitterær form som romanen. Ofte, men bestemt ikke altid, er der ligefrem tale om fiktion der jo har et fast og veletableret forhold til romanen som genre, men som traditionelt ses som det modsatte af biografi.

tre centrale karakteristika: Brugen af virkelige personer og hændelser anbringer os på tærsklen mellem kunstreception og livsverdensreaktion. Brugen af virkelige personer og hændelser har en tendens til at skabe skandaler og diskussion, det vil sige kredsløb af energi der eventuelt kan indgå i nye værker. Brugen af virkelige personer repræsenterer dem i forskellige medier hvorfra de kan træde os imøde, vende tilbage, hjemsøge.