Bøn for Tjernobyl

En hel afdeling af museet er dedikeret til helikopterholdene. Oberst Vodolazjkij, en russisk helt, er begravet i hviderussisk jord, i landsbyen Zjukov Lug. Efter han blev udsat for en stor strålingsdosis, skulle han være taget af sted, men i stedet blev han og trænede 33 andre hold. Han foretog alene 120 flyvninger og nedkastede 200 til 300 ton ballast. Han fløj fire-fem gange om dagen, i en højde på 300 meter, over reaktoren. Kabinetemperaturen kunne nå op til 60 grader. Og hvad skete der dernede, når de smed sandsækkene? Kan du forestille dig en ovn? Niveauet af radioaktivitet nåede 1800 røntgen i timen. Piloterne fik det dårligt i luften. For at sigte præcist og ramme målet, flammehavets krater, stak de hovederne ud af kabinen og kiggede ned. Sommetider var der ingen andre måder. Til regeringskommissionens møder, hvor de satte det daglige skema, lød det: “Vi skal bruge to-tre liv på det her ... Og et liv på det her.” Lige på og hårdt

Der var ingen, som kontrollerede strålingsmålingerne. Det sædvanlige russiske kaos.

En kollektivbrugsformand kom med en kasse vodka til dosimeterholdet, for at hans landsby ikke skulle blive skrevet på evakueringslisten, mens en anden kom med en kasse vodka, så folk fra hans kollektivbrug kunne blive evakueret.